Returvarer
Du har altid ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage fra leveringstidspunktet.
Fristen til at fortryde aftalen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand (dog ikke transportøren), får den sidste vare i besiddelse, som du har bestilt hos FAKRO (samlet eller delleveringer). Fortrydelsesfristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af varen/varerne til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.
Du bedes sende en e-mail til fakro@fakro.dk med informationer om ordren og vi behandler den hurtigst muligt. Om du ikke har adgang til e-mail, så vil vi bede dig om at ringe til os på tlf. 70 25 25 31.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os besked.For at lette vores arbejde med at identificere ordren, bedes du venligst oplyse dit navn og kontaktdetaljer (adresse, telefonnummer og e-mail adresse), ordrenummer og skrive hvilken vare, du ønsker at fortryde dit køb hos os. Fortrydelsesfristen er hermed overholdt, såfremt du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Dette sker ved fortrydelse
Såfremt du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig i sagen, inklusiv leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse fra den dato hvor vi har modtaget skriftlig meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Du pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Vi tilbageholder dog betalingen, indtil vi har modtaget varerne retur til inspektion.Som udgangspunkt afhenter vi varen/varerne på dén adresse hvortil de blev leveret i første omgang, men det kan også aftales, at du varetager selve returneringen til FAKRO Danmark.
Uanset valg af dette, pålægges du ingen omkostninger.Returvarerne skal være os i hænde senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Dette gælder dog ikke hvor FAKRO afhenter returvarerne og hvor vi også overtager denne forpligtelse. Dog skal varerne være lettilgængelige for vores transportør for at aftalen er overholdt og dermed gældende mellem forbruger og FAKRO. Vær venligst opmærksom på, at du hæfter for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
Det er vigtigt, at du sender varen retur i den originale emballage da mangel på denne kan medføre forringet værdi af varen. Skulle varen have mistet værdi helt eller delvist, og det skyldes, at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, får du kun en del af købsbeløbet tilbage baseret på varens handelsmæssige værdi. I nogle tilfælde kan det betyde, at du kun kompenseres for fragtomkostningerne.